A new neighbourhood
Less ordinary

Spændende butikskoncepter

Udsigten til vand gør os afslappede på få minutter. Derfor er en bolig i Copenhagen Square en uvurderlig gave til din sjæl. Her kan du veksle mellem at nyde synet af bylivet på Østerbro og roen i det historiske havnemiljø.

I kort gåafstand fra Copenhagen Square ligger det populære Århusgade-kvarter. Udviklingen går stærkt her, og i løbet af 2019 vil en række spændende butikker skyde op.

Luksusbiografen BIG BIO vil byde på filmoplevelser i særklasse, mens resten af kvarteret kommer til at byde på sushi, barer, supermarkeder og designbutikker. I begyndelsen af 2020 forventes også metro-stationen Nordhavn at åbne. Det bliver første stop på Københavns Metros nordhavnslinje.

Byrum du kan bruge

Et af områdets mest populære byrum er Konditaget Lüders. På taget af det arkitekttegnede Parkeringshus Lüders finder du 2.400 kvadratmeter med trampoliner, træningsstationer, løbebane og god plads til at få et hvil.

Parkeringshuset er også base for Kajakklubben Nordhavn, som drives af beboere i området og er åben for nye medlemmer.

Skole og kulturhus

Fem minutters gang fra Copenhagen Square går 84 forskellige nationaliteter i skole. Copenhagen International School (CIS) underviser 1.200 elever i grundskolen og gymnasie-uddannelsen. Det faglige niveau er højt, og udsynet er internationalt.

CIS’ nye 25.000 m2 store campus på Levantkaj er også et kulturhus for hele den bæredygtige bydel. Bag skolens facade, som består af 12.000 solpaneler og dækker op til halvdelen af skolens energiforbrug, kan du nyde god mad i skolens cafeteria og se professionelt opførte teaterstykker og koncerter i det store teater.

De udendørs fitness-maskiner, skateboardbanen og kunststofbanerne til fodbold og basketball er til fri afbenyttelse uden for skoletiden.

Der er desuden planlagt børneinstitution på Sundmolen.

”Eleverne får et kulturelt kørekort her. De lærer noget om kulturforskelle, og om hvordan man navigerer i et internationalt fællesskab, som man ikke kan læse sig til. Derfor er de et stort skridt foran, når de senere skal indgå i internationale fællesskaber på studier og arbejdspladser. Samtidigt indgår bæredygtigheden som en meget væsentlig del i vores undervisning, så vi på mere end én måde støtter den bæredygtige udvikling i Nordhavn”

Thomas Nielsen
Informations- og udviklingschef hos CIS.

Find den bolig der matcher jeres ønsker og behov

Download Brochure

Få et overblik over Copenhagen Square i vores brochure